I gennem mange år har der været et samarbejde mellem jagtforeningerne i Nr. Snede kommune. (Nr. Snede, Ejstrupholm og Klovborg)

Nogen har ønsket at ophæve dette samarbejde. Jeg ved ikke hvorfor. Måske kan det skyldes bøvl i Højderyggens Skydecenter, måske kan det skyldes samarbejdet om jagttegnsundervisningen, måske kan det skyldes misundelse over at Klovborg Jagtforening vokser sig større eller måske har det blot været et ønske om at få penge ud af den kasse, som samarbejdet havde.

Set fra min stol synes jeg det er mærkeligt, at Nr. Snede og Ejstrupholm nu har inviteret Gludsted ind i et nyt samarbejde om jagttegn. Man ville flytte den praktiske del med skydningen til Gludsted, men det kunne ikke lade sig gøre og det har derfor været nødvendigt at fortsætte på Højderyggen.

Klovborg Jagtforening er en del af Højderyggens Skydecenter sammen med Nr. Snede og Ejstrupholm. Jeg håber meget at samarbejdet kan fortsætte med både lerduer og riffel, men hvis de andre jagtforeninger hellere vil samarbejde med Gludsted, så mener jeg også, at vi er stærke nok til at stå alene i Klovborg.

Nu er vi nødt til at uddanne jagttegnsundervisere i Klovborg. Konkurrence er sundt til en grænse og konkurrence bliver der. Håber at alle får en Win Win situation, men jeg frygter, at der bliver tabere og jeg vil gøre meget for, at det ikke bliver Klovborg Jagtforening og det er jeg også sikker på, at Klovborg Jagtforenings medlemmer vil bakke op omkring.

Med venlig hilsen
Erik