Mange forbinder jagt med lystmord. Om det lige er lystmord vil jeg stille spørgsmålstegn ved, men det er et faktum, at vi slår dyr ihjel.

Før vi kan gøre det, er der dog mange ting der skal være på plads. Vildtplejen er her et vigtigt element.

I denne kolde tid fodrer vi. Det har vi faktisk gjort hele året, men specielt i denne tid bliver der gået hårdt til 2 foderkasser til hårvildt. Her fodrer vi med havre og majs. Endvidere er der kørt en bigballe med hø ud til vildtet sammen med et læs gulerødder. Fuglevildtet får hvede i en af de 10 fodertønder, der hver især er fyldt op med hvede.

Det er et stort arbejde, der slet ikke står mål med udbyttet og alligevel nyder vi det. Det gør en lang række af skovens gæster også. Hvis vi ikke fodrede ville der ikke være nær så meget vildt, som hvis vi ikke gjorde det.

Jægerne er dermed med til at sikre, at rigtig mange får en god naturoplevelse i skoven.

Med venlig hilsen

Erik